DIT EGET HJEMMEVASKERI
– alt på rette plads
Det kræver faktisk ikke så meget at skabe et godt vaskerum. Selvom du ikke har meget plads kan man i dag få gode kombinationsmøbler, der kan bruges på lidt plads. Fx dette vi her har vist fra IKEA. Sørg for at der er plads til også at hænge vasketøjet op i rummet, så du ikke bare bruger løs af god energi, der sagtens kan spares. En tørresnor er stadig en billig og effektiv løsning, når tøjet skal tørres. Sørg altid for at lufte godt ud i dit vaskerum.

IDEER – SKAB RO
Hold dig til få farver, det skaber ro, selv når der ligger en bunke farvet vasketøj og flyder. Her har vi holdt det hele i hvidt, blåt natur og metal.

SPAR PLADS
Brug kanvasmuleposer til vasketøjet i stedet for kurve. De er lette at folde sammen eller hænge op efter brug og fylder ikke så meget, når de ikke længere bruges.
Køb forskellige størrelse, en stor til farvet og en mindre til for eksempel silke eller uld.
De kan også vaskes og bruges til anden opmagasinering eller som taske til strandturen.

The best way to find out what we really need is to get rid of what we don't.

Marie Kondo

OPBEVARING DER VIRKER
– ryd op og find det igen

Vi kender det alle sammen, vi rydder op og sætter væk, og så ser vi aldrig tingene igen. De forsvinder blandt alt det andet på hylder og i skabe. Her har vi valgt løsninger, hvor bryggerset indrettes med møbler, der lader tingene være synlige, så man altid kan finde sine ting igen.

IDEER – ÅBEN OPMAGASINERING
Vælge åbne opmagasinering, som tråd-skabet eller indkøbskurvene. Her kan man hurtigt skabe sig et overblik over indholdet. Metroreolen sørger for meget plads samtidig med, at den kan holde på tunge ting og alt er synligt. Transparente plastkasserne er specielt gode hvis man vil opmagasineret i længere tid og til små ting. Da de er transparente kan man hurtigt skabe sig et overblik.

Start med at finde bokse, æsker eller andre kurve hvor du kan organisere dine ting.

HOBBYGARTNERENS GRØNNE OASE
– få styr på det grønne.

Er du også hoppet på den grønne bølge og drømmer om planter i alle kroge, så kig med her og se, hvordan du kan udnytte dit bryggers til planterum. Her kan både ompottes og forspires, til både altan og have og måske har du også mod på at dyrke grøntsager indenfor, hvis du har et vindue med masser af dagslys.

IDEER:
HÆNG OP
Hæng planteredskaberne op på en gittertavle, så de er nemme at finde, når de skal bruges. Hæng tingene op med små kroge og klemmer sammen med inspirationsudklip, og frøposer. Denne gittertavle er fra Madam Stoltz.
Du kan også lave din egen gittertavle af galvaniseret trådhegn fra byggemarkedet.

PYNT KUNSTIGT OP
Lige nu er det in med kunstige blomster og planter. Fordelen er, at de ser grønne og flotte ud selvom, der ikke er dagslys i rummet. Her på bambusstigen har vi ”snydt” og hængt to slyngplanter op i plastik. De skal ikke have vand eller en potte, og så længe man støver dem af fra tiden til anden, vil de fortsat pynte op. Brug også stigen som ”reol” til have- og plantebøger.

STUEDRIVHUS
Et stuedrivhus er godt, når man skal forspire sine blomsterfrø. De får varme og man kan holde øje med dem og vand regelmæssigt. Drivhuset kan også bruges til at give de lidt vintertrætte planter et boost. Varme, lys og fugt får de fleste vækster på højkant igen.